Gæstebogen
Hos Berlinspecialisten bestræber vi os på et tæt samarbejde med vore grupper og en høj grad af personlig service og hjælpsomhed. Vi har mange stamgæster, der vender tilbage år efter år. Her et udpluk fra mails, som vi har modtaget fra gæster. Foto fra vores gæster kan ses under Gæstegalleri.
Tak for et ualmindeligt godt samarbejde i forbindelse med planlægningen af vores tur til Berlin. Vi havde en pragtfuld tur.
I det hele taget vil jeg gerne sige tak for den gode behandling, vi har fået hos jer. Det har været en fornøjelse at bruge jer.
Vi havde alle tiders tur uden nogle former for problemer. Vi har været meget glade for samarbejdet med dig.
Tak for samarbejdet. Det har været en fornøjelse.
Tak til dig Jonna. Du har været meget hjælpsom og vi rejser gerne med bureauet en anden gang.
Jeg kan godt her og nu sige, at Berlinspecialistens samarbejde med Ansbusser bare passer godt. I klæder hinanden på det vigtige punkt, der hedder: opgaverne løses smidigt og bliver aldrig til problemer.
Jeg siger mange tak for et godt samarbejde, for din venlighed og altid ståen til rådighed og håber selvfølgelig på flere gensyn.
1000 tak for en velplanlagt tur til Berlin. Du har virkeligt taget os ved hånden.
I er bare gode! Mange tak for et godt arrangement til Berlin, Alte City passede fint, hvad angår faciliteter og beliggenhed!
Jeg vil bare melde tilbage, at vi havde fire fantastiske dage i Berlin i sidste uge… i solskin. Tak for hjælpen med diverse reservationer :-). Den guide, du fandt frem til, som stod for vores byrundtur på dansk var genial. Klassen var vilde med ham, han havde dem i sin hule hånd og havde virkeligt noget på hjerte, og jeg tror, han har gjort en forskel med sin viden og sin indlevende fortællemåde.
Jeg fik aldrig skrevet dig efter vores operatur til Berlin i oktober! MEN jeg skylder dig en stor tak for planlægningen af turen! Alt gik upåklageligt, og der er blevet talt meget (og udelukkende positivt) om turen sidenhen.