Indkvartering
Berlinspecialisten samarbejder med en række hoteller, pensioner og hostels i Berlin. Som gæster kan I således få alt fra en femstjernet enkeltsuite til flersengsværelser med basal udrustning. Uanset hvad I vælger, er I sikret to ting: At indkvarteringen er centralt beliggende i Berlin og at standarden – uanset prisleje – er i orden. Nedenfor finder I et udpluk af Berlinspecialistens indkvarteringsmuligheder.
Hotel ARTIM / Hotel Park Inn
To af Berlinspecialistens tophoteller, hvor vi bl.a. har haft fornøjelsen af at indlogere forhenværende danske statsministre. Mens Hotel ARTIM ligger 500 meter fra Vestberlins centrum er Hotel Park Inn placeret på Alexanderplatz i hjertet af Østberlin.



Hotel Pension Cortina / Arrival / Rheingold / Alte City
Der er tale om 4 hotel-pensioner, der alle ligger omkring Kurfürstendamm - altså meget centralt. Man bor på 3-4-5-sengsvær., hvoraf næsten alle har bad og toilet. Ellers forefindes bad/toilet på gangen. Pensionerne er hyggelige, gamle herskabslejligheder og er perfekte som udgangspunkt for jeres ophold, idet busser og U-bane findes i umiddelbar nærhed. Der er morgenmad inkluderet i jeres pris ligesom der, uden tillæg, stilles enkeltværelse til rådighed for turlederne.


Aletto Jugendhotel i Schöneberg eller Kreuzberg
Det er meget let at komme til øst og vest, ligesom hotellet er både billigt og kan tilbyde værelser, der alle har bad og toilet. Et godt tilbud til rejsegrupper, der ønsker komfort til en lav pris


AO Hostels
Beliggende 3 centrale steder i Berlin. Fremragende til ungdomsgrupper. God standard, med 24 timers åben reception og internetadgang samt opholdsrum for unge mennesker, hvor man har mulighed for at møde andre unge, international miljø. Arbejds-/opholdsrum for ledere med fax, kopimulighed og computer til fri brug.



All-In-Hostel
Nyt ungdomshostel, meget centralt beliggende i det gamle Østberlin, tæt på hyggelige cafékvarterer. De fleste værelser har bad/toilet, der ligesom spiserummene og opholdsrummene er lyse og moderne. Der findes derudover lærerarbejdsrum og handicapelevator og -badeværelser.

